Nordic Recruiting-analyse: Sørg for at have karriereplanen klar

Har du karriereplanen klar?

Netop i disse dage afholdes der afsluttende eksamener på landets uddannelsesinstitutioner, og snart vil en helt ny årgang melde sig klar på jobmarkedet, hvor de skal vælge deres første “rigtige” job i en forhåbentlig god og lang karriere.

Det ser ud til at blive en eftertragtet og attraktiv årgang, som træder ind i erhvervslivet. Med et ophedet jobmarked og mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange brancher og funktioner, så vil mange nydimitterede stå i den luksussituation, at de har flere jobtilbud på hånden og kan vælge og vrage blandt virksomhederne.

Noget tyder på, at erhvervslivet skal være forberedt på, at den nye årgang er bevidste om jobsituationen og har nogle ret klare præferencer for valget af det første job.

Vi oplever i vores rekrutteringsprocesser, og daglige kontakt med de nye talenter, en klar bevidsthed hos de unge om deres ønsker til det første job.

En analyse blandt medlemmerne i Nordic Recruiting/New Talents’ kandidatdatabase bekræfter tendensen. Mere end 2 ud af 3 vil vælge kommende arbejdsgiver ud fra, om man tilbydes en karriereplanen og en god on-boardingplan. Men arbejdsgiveren skal også være forberedt på, at skulle redegøre for medarbejderkulturen, og om man tager socialt ansvar og bæredygtighed alvorligt. Og så slipper man naturligvis ikke for spørgsmål om lønpakke – det spiller fortsat en meget væsentlig rolle for de fleste – næsten 2 ud 3 vil vælge arbejdsgiver ud fra, om man tilbydes en konkurrencedygtig løn.

Læs artikel i Bureaubiz

Svar