no image added yet.

Vi søger en forretningsorienteret økonomichef til mellemstort kreativt reklamebureau i Hovedstadsområdet. Det er for den rette en super interessant rolle, hvor du sammen med ledelsen skal være med til at udvikle og optimere bureauet yderligere.

Du kommer til at være en del af ledergruppen og bliver ansvarlig for at se på alle eksterne og interne forretningsgange. Du er både struktureret og udadvendt og du vil have en stor kontaktflade til bureauets ansatte på alle niveauer og du har let ved at tale med alle.

Du vil være ansvarlig for bureauets samlede drift, overordnede økonomi og administration, herunder:

  • Virksomhedens samlede finans setup, inkl.
    • Støtte og opfølgning på job-og projektøkonomi
    • Budget-og finansbogholderi, herunder månedsrapportering, årsregnskaber, cashflows samt løbende analyse og rapportering
    • Likviditetsstyring
    • Debitor og Kreditorstyring.
  • Løn – lønbogholderi
  • Optimering af processer og forretningsgange

Om bureauet:

Bureauet er dansk-ejet og bygger på stærke kunderelationer og kreative forretningsmæssige kompetencer med fokus på kundens dokumenteret forretningsmæssige resultater. Bureauet er kendt for sine kreative kompetencer og stærke brandstrategiske specialer. Bureauet har en lang række danske og nordiske brands i sin kundeportefølje.

Bureauet er kendt for en meget professionel og fagligt kultur – men også en meget uformel og social/teamorienteret kultur med respekt for det enkelte menneske.

Om dig:

  • Du har en solid økonomisk baggrund og er helt hjemme i regnskabspraksis og håndteringen af en økonomifunktion.
  • Du har en veludviklet analytisk og kommerciel forståelse.
  • Du har måske 3-5 års erfaring fra en lignende rolle i reklamebureau.
  • Du er udadvendt og har let ved at begå dig i sociale sammenhænge.

Opstart/Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt – vi ansætter, når rette kandidat er fundet.

Kontakt/Ansøg:
Vil du vide mere om denne spændende mulighed er du velkommen til at kontakte:

Jan Maagaard (jm@maagaardogpartnere.dk / +45 2712 0782)