Kan du rådgive nogle af landets største annoncører, så de får den helt rigtige audioløsning? Og kan du bringe flere integrerede platforme i spil i løsningen? Så er det måske dig vi er på jagt efter! Lige nu søger Danmarks største kommercielle audiohus nemlig en profil, der sammen med et stærkt hold kan løse denne opgave.
Virksomheden er et markedsledende moderne og innovativt mediehus, som er førende inden for kommerciel radio med mere end 2,5 mio. ugentlige lyttere. Man driver en række af landets mest kendte og profilerede radiostationer inden for musik og podcasts. Globalt servicerer man over 200 mio. mennesker og er aktiv i 14 lande.
Audiomedier, herunder radio og podcast, tager hvert år en stadig større del af mediemarkedet. Ugentligt lytter 89 procent af danskerne til radio, samtidig med at podcast er i kraftig vækst og nu høres af over en million hver uge. Kort sagt: audio boomer, og dette er en invitation til dig om at være med på rejsen.
Vores kunde er markedsleder indenfor kommerciel radio, og står samtidig for reklamesalget til en lang række af landets mest populære podcast. Da der de de senere år har været en stadig stigende interesse fra virksomheder, der gerne vil bruge audio som en del af deres marketingstrategi er der brug for en stærk rådgiver, som kan varetage salg, relationer og rådgivning til disse virksomheder.
Du bliver en vigtig del af et stærkt, ambitiøst og eksekverende salgsteam. Din arbejdsopgave vil primært være at håndtere nogle af landets største mediebureauer og de kunder de håndterer, og sikre såvel bureauer som kunder altid er opdateret på alle de integrerede audiomuligheder der er til rådighed.
Du vil opleve at blive en del af dygtigt team og en dagligdag i en stærk og dynamisk organisation, hvor der er fokus på sparring og backup.
Din profil
Vi forestiller os, at du enten arbejder som eller har arbejdet med at være Key Account Manager/Account Manager, og trives hjemmevant med at håndtere samarbejdet mellem annoncøren, mediebureauet og mediet.
Som person har du et naturligt højt aktivitetsniveau, og du er hele tiden er nysgerrig på nye tendenser i markedet, ikke mindst indenfor lyd.
Du er målrettet og fokuseret på dine egne indsatser, så vi sammen når de overordnede målsætninger. Samtidig forventes det at du er struktureret og har overblik, så opgaver og dialoger ikke bliver tabt på gulvet. Det er naturligt for dig, at tænke kommercielt, ligesom du har en god evne til at formidle budskaber, analyser og data.
Og til sidst – men ikke mindst – du er også en udpræget holdspiller.
Dine opgaver
Meget få arbejdsdage er ens – du har en stor grad af frihed under ansvar til at planlægge og løse dine opgaver, så dine personlige målsætninger og budgetter bliver indfriet. Dine opgaver vil primært være;
- Du får ansvar for en eksisterende portefølje, som primært består af direkte annoncører og mindre mediebureauer.
- Opbyg og styrk relationen til kunder/mediebureauer, så du sikrer at vi er top of mind.
- Identificering af relevante virksomheder hvor annoncering på audio kan være relevante.
- Booke og afholde kunde -og bureaumøder hvor du inspirer og behovsafdækker med udgangspunkt i vores effektfulde løsninger indenfor audio.
- Lave konkrete tilbud til de kunder & mediebureauer du har afholdt møder med.
- Forhandle og indgå aftaler såvel som årsaftaler med kunder & mediebureauer om køb af reklametid på husets medier.
- Ansvar for månedlig budgetopnåelse.
- Deltagelse i diverse kundearrangementer og faglige events, hvor du skaber en tæt relation med dine kunder og bureauer.
Hvad kan du forvente?
Du kan forvente, at vi stiller tid og kompetencer til rådighed for din oplæring og fortsatte faglige udvikling. Du vil skulle igennem en introduktion til audio som medie, dokumentation og effektanalyse af os som medie, samt lære alt hvad vi har af erfaring indenfor audiomarkedet, både nationalt og international.
Du kommer til at repræsentere nogle af landets kendteste kommercielle radiobrands. Derudover har du de mest kendte podcast i dit produktsortiment. Og du kan desuden drage stor nytte af det internationale netværk, man er en del af – det omfatter bl.a. masser af indsigter, analyser samt mulighed for at deltage i uddannelse og undervisning.
Der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke samt en attraktiv sundhedsforsikring.
Du vil referere direkte til salgsdirektøren.
Start/Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt – vi ansætter, når rette kandidat er fundet.
Kontakt/Ansøg:
Vi håber du har lyst at høre mere om denne unikke stilling – skriv eller ring til: Jan Maagaard (jm@maagaardogpartnere.dk / +45 2712 0782).