no image added yet.

Vi søger en Digital Account Manager til en af Danmarks mest spændende medier

Audio er større end nogensinde før. Vil du være med til at forme fremtiden i Europas hurtigst voksende audiogruppe?

 

Din profil

Vi ønsker at styrke salget af digital audio, hvorfor vi ønsker at udvide salgsteamet med en Digital Account Manager, som motiveres af at skabe salgsresultater.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra mediebranchen, dog er det vigtigste, at du brænder for at rådgive og sælge, samt trives med at være proaktiv og synlig overfor relevante beslutningstagere inden for marketing og kommunikation – dvs. både på bureauer og annoncører.

Du har et stort drive og du trives med på daglig basis at opsøge nye potentielle annoncører og bidrage til at skabe mersalg til vores eksisterende kunder.

Du er ansvarlig og målrettet og du arbejder både selvstændigt og i teams. Du er selvmotiverende med de mindre, såvel som de mere komplekse salgsopgaver.

 

Dine ansvarsområder og opgaver

I jobbet som Digital Account Manager vil du skulle sikre indsalg til hele vores digitale audionetværk og landets største kommercielle podcasts (Mørkeland, Fantino & Bonde, Bagstiv, Anders og Matilde, samt en lang række andre populære podcasts), som hver uge når ud til mere end 1.000.000 unikke personer i Danmark. Du vil være med til at forme dit nye job sammen med din daglige leder og de øvrige medlemmer af vores digitale team. Da digital audio stadig er relativt nyt og hele tiden udvikles, vil du opleve at der kan komme nye opgaver og ansvarsområder til din stilling, udover nedenstående:

  • Salg af digital audio, herunder native til kunder og mediebureauer
  • Leadgenerering af nye digitale bureauer og kunder
  • Udarbejdelse af strategier og handleplaner på kundeniveau med henblik på at indfri budgetmål, samt identifikation af vækstpotentiale
  • Indgå som digital kompetence og sparringspartner i salgsteamet
  • Ansvar for daglig dialog med og kontakt til de digitale afdelinger på mediebureauerne
  • Indgå i interne dialoger med henblik på løbende udvikling, casestudies og vidensdeling
  • Booking, forberedelse og afholdelse af kundemøder med base på hovedkontoret
  • Deltage i kundearrangementer

Du vil referere til Salgsdirektøren

 

Kort om virksomheden

Virksomheden er en del af stor international familieejet virksomhed – den største kommercielle radiogruppe i Europa og repræsenteret i 9 lande og markedsleder i 7 lande – er i er Danmark førende inden for kommerciel audio, radio, podcast mv på såvel FM, DAB+, samt på flere digitale platforme.

Danskernes lytning på digitale platforme er stigende – især drevet af den store interesse for podcasts, hvorfor digital audio er et vigtigt vækstområde.

 

Start/Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt – vi ansætter, når rette kandidat er fundet.

 

Kontakt/Ansøg:

Vi håber du har lyst at høre mere om denne unikke stilling – skriv eller ring til: Jan Maagaard (jm@maagaardogpartnere.dk / +45 2712 0782).